tirsdag den 16. maj 2017

Slut fred med din krop - Vind billetter til foredag med Kirk Rønler

- indlægget er sponsoreret i form af billetter til vinderen.

Faktisk er det et år siden jeg skrev blog indlægget: "Når mor forsøger at være fit", som du kan læse lige HER. For mig handlede det om at få styr på min krop efter 2 fødsler og give mig selv et sundere fokus. Jeg har altid gerne villet have en sundere tilgang til min hverdag, hvilket har krævet store udfordringer, når man som jeg elsker søde sager og er mor til to små børn.

Kroppen bliver udsat for rigtig mange ting gennem livet og jeg vil ikke mene, at jeg har behandlet min krop specielt dårligt, men den har bestemt ikke altid været gode venner med mig. Jeg kæmper en del med skader, da jeg blandt andet er knæopereret 4 gange og har et piskesmæld, som kan gøre hverdagen svær at overskue.

Modsat mange andre har min primære utilfredshed ved min krop derfor ikke været vægten, men derimod mine ar og de smerter, som har sat begrænsninger for mig. Bevares, selvfølgelig vil jeg gerne være fit og slank, men da jeg både har svømmet og danset på konkurrenceplan, indtil jeg kom til skade, har mit største problem vist været undervægt. Med et brat stop med træningen steg vægten, men ikke alarmerende, så det er først efter jeg er blevet mor, at det er blevet noget der fylder for mig.

Grunden til at vægt og træning fylder mere nu, er selvfølgelig at jeg med smerter har mine begrænsninger i forhold til at lege med mine børn og være der for dem. Det er noget træningen har hjulpet mig med og jeg formår at holde smerterne i skak ved at holde kroppen igang.

Som kvinder har vi altid noget vi gerne vil opnå, og for mig er det at være fit noget der fylder utroligt meget. Om det er fordi det som mig, betyder at jeg kan være der for mine børn eller fordi man gerne vil leve op til et bestemt skønhedsideal er i og for sig det samme. Der kommer ekstra fokus på kosten, træningen eller noget helt andet og det kan hurtigt komme til at tage overhånd.

Det gjorde det for Kirk Rønler og hun fortæller i sit foredrag "Slut fred med din krop" om hendes rejse til et bedre selvværd og en bedre selvopfattelse. Jeg tror det vigtigt, at vi kvinder husker at passe på os selv og husker at vi allesammen har vores kampe at kæmpe, men behøver vi overhovedet det?



Kirk Rønler er af Femina kåret som en af de 100 mest inspirerende kvinder i 2016. 

Jeg er spændt på hvad Kirk har at sige, når hun holder foredrag på onsdag den 24. maj her i Odense og nu kan du vinde 2 billetter til et af hendes foredrag:

Den 24. maj -  Odense
Den 30. maj - København
Den 20. juni - København
19. september - Aalborg

Alt du skal gøre er at skrive en kommentar her til indlægget med hvilken dato, du gerne vil høre Kirk og hvem du vil invitere med. Husk også at skrive din mail, så du kan modtage billetterne, hvis du er den heldige vinder.

Husk du også kan deltage på instagram. Bare kig forbi min profil @biancasverden.

Vinderen trækkes på fredag den 19. maj.
Share:

mandag den 15. maj 2017

The Organic Club Odense

- dette indlæg er ikke sponsoreret, men er helt og holdet min egen mening. 

Selvom jeg efterhånden har boet i Odense i 12 år bliver jeg konstant imponeret over byen og de mennesker, der gør den levende for os andre. Selvom vi slås med ombygninger og klargøring af byen til fremtiden, er der så mange lyspunkter at man ikke skal lede ret lang tid, før der er noget der giver glæde og oplevelser.

For et par uger siden var jeg sammen med andre Odense bloggere blevet inviteret forbi The Organic Club for at høre mere om hvad det er for noget. Inden jeg sagde ja var jeg selvfølgelig ind og kigge lidt nærmere på deres hjemmeside

Konceptet om bæredygtighed og økologi er super hot lige nu og jeg er hoppet i med begge ben. Jeg ved ikke om det er det ekstra fokus, som vi for tiden oplever eller min hverdag med små børn, der har påvirket mig, men jeg kan lide det. Tanken om at vi gør noget godt for os selv om miljøet fylder mere og mere i min bevidsthed og de valg jeg tager til daglig.

Jeg var derfor spændt på at høre mere om hvad de kan byde på. Deres butik i Odense ligger i Brandts Passage 27 og er ikke en butik jeg har lagt mærke til, men lokalerne er skønne og allerede da jeg trådte ind blev jeg ramt af en afslappet og hyggelig atmosfære. De har også en butik i København, som du kan finde på Istedgade 124.



The Organic Club betegner på instagram sig selv som en tøjbutik - et kollektivt klædeskab, hvor du kan bytte dig til andet tøj, men butikken er meget mere end det. Du finder en hyggelig lille café med dejlig stemnings musik, en masse lækkert interiør og skønne økologiske plejeprodukter.

Vi blev budt velkommen af Louise, som er en af ejerne af butikken, som fortalte lidt om tanken bag at starte sådan en butik op og gøre bæredygtighed og økologi tilgængelig. Konceptet med deres klædeskabet er enkelt. Du melder dig ind i fællesskabet og så kan du aflevere noget af det lækre tøj du ikke længere får brugt og få point. De point kan du så bruge til at "købe" andet tøj i klædeskabet. Vil du vide mere, så kig forbi deres butik.

Bagefter fik vi hilst på Manuela, som fortalte lidt om de lækre økologiske plejeprodukter, som butikken forhandler. Her har de fokus på at gøre økologisk pleje tilgængelig ved at have lækre produkter til gode priser.



Manuela fortalte om K beauty (koreansk beauty) og havde taget serien Whamisa med. Her fik vi mulighed for at se, mærke og dufte. Produkterne er baseret på koreanske urter og blomster, f.eks. grøn te og lotus, som destilleres, så de bevarer deres styrke. Produkterne er 95 % økologiske og istedet for vand bruges der chrysanthemum ekstrakter og aloe vera ekstrakter som fugtgivende base.

For koreanerne er det at passe på deres hud en selvfølge og de lærer deres børn at pleje deres hud, som vi lærer vores børn at børste tænder. De bruger mange produkter til at rense deres hud og giver sig god tid, hvilket vi godt kunne lære lidt af.

Selv er jeg ny i plejeverdenen, da jeg tidligere bare har brugt lidt sæbe og skintonic, men pga. hormonforandringer i min hud efter to graviditeter, er jeg begyndt at snuse lidt rundt i den jungle, det kan være, når man ikke er så bekendt med alle begreberne.

Whamisa produkterne har en god konsistens, dufter fantastisk - jeg fik virkelig spa feeling - og deres naturlige indhold tiltaler mig.

Kommer du forbi Brandts Passage eller bare er vild med økologi og bæredygtighed kan jeg varmt anbefale at kigge forbi butikken. Du kan også sagtens kigge ind og nyde deres café med lækker økologi og god stemning - her er plads til alle.


Share:

torsdag den 11. maj 2017

Varme hveder med marcipan og chokolade

Ligesom sidste år (Klik herhar jeg bagt lidt hveder med marcipan. I år har min datter hjulpet med at trille dem og vi blev hurtigt enige om at tilføje lidt chokolade, så vi kunne spise dem efter aftensmad som lidt ekstra hygge. 

Har I bagt hveder i år?



12 stk.

50 g smeltet smør
1/4 liter mælk
50 g gær
1 æg
1 spsk. vaniljesukker
1 tsk. salt
250 g revet Original Odense Marcipan
3 håndfulde chokoladeknapper
500 g hvedemel

Kom smeltet smør i en skål og tilsæt lidt af mælken, så det er lunkent. Rør gæren ud heri og tilsæt resten af mælken. Tilsæt æg, vaniljesukker, salt, marcipan, chokolade og 2/3 del af melet og rør dejen godt sammen. Tilsæt resten af melet, lidt ad gangen, og ælt dejen igennem.

Lad dejen hæve 1 time og ælt den let igennem. Del dejen i 12 lige store stykker og tril til boller. Læg dem på en bageplade, gerne lidt tæt så de vokser sammen.

Sæt bradepanden med hvederne oven på en gryde med næsten kogende vand, så bliver de ekstra luftige og lad dem hæve 20 min.

Bag hvederne ved 200° C i 12-15 min., og afkøl en anelse inden servering. De kan også køles helt af, flækkes og ristes i ovnen eller på brødristeren.
Share:

lørdag den 6. maj 2017

Når mor bliver bange

Det her bliver et af de der personlige indlæg, som for mig er utroligt grænseoverskridende og som jeg aldrig helt ved om jeg egentlig får trykket udgiv på. For mig handler det nok mest om, at  det der med at indrømme man er sårbar, bare ikke er det fedeste og ikke så meget om hvad andre tænker om mig. For det må de da egentlig selv om.

But here it goes..

Med en mand der har startet ny uddannelse bliver man som familie, nogen gange sat overfor nogle valg, som presser hele familien, selvom man gør alt for at være forberedt. Det betyder at jeg skal til at være alene med børnene igen og det skræmmer mig. "Uha hvor farligt kan det være" - tænker du nok, men for mig er det faktisk noget af det mest skræmmende jeg kan komme i tanke om på nuværende tidspunkt. Det var egentlig ikke noget jeg havde tænkt over, før jeg stod i situationen og nærmest havde lyst til at grave mig ned eller stikke af.

Det kræver vist lidt baggrunds forklaring det her.

Da jeg blev gravid med vores søn, var vores datter kun 16 måneder. Det var planlagt og så alligevel ikke. Vi havde ikke lige planlagt jeg blev gravid dagen efter vi sådan skulle til og igang med projekt baby nr. 2, så det var selvfølgelig noget af en overraskelse.

Min graviditet nr. 2 var ikke køn. Faktisk var den så forfærdelig, at jeg helt sikkert ikke skal have flere børn. Den kan du læse meget mere om lige: "Når glæden ikke rigtigt vil komme. " Min tvivl på min krop og mig selv som mor blev virkelig sat på en prøve under hele graviditeten. Jeg var ikke i stand til ret meget og især ikke at tage mig ordentligt af vores datter, der jo ikke engang var blevet 2 år endnu. De fleste dage var en kamp at komme igennem og jeg kan ikke huske ret mange glade stunder fra den tid.

Hvis jeg synes min graviditet var forfærdelig vil jeg nok vove og påstå min fødsel var værre. Faktisk kan du læse min fødselsberetning lige her: "Når 3 bliver til 4". Aldrig om jeg vil ønske sådan en fødsel for nogen. Det at blive lagt i bedøvelse med det der føles om 100 mennesker omkring en, der hektisk render rundt og man aner ikke om ens baby er i live er noget der fylder i mig hver dag, selv nu hvor vores søn er blevet 2 ½ år.

Da min barsel med lillebror var ved at være slut valgte jeg at skifte mit job som revisorassistent ud med et job i en regnskabsafdeling. Valget blev primært taget fordi manden arbejdede i butik og det derfor var mig, der stod med begge børn om eftermiddagen. En opgave som ikke burde være helt umulig, men oddsene var imod os og det er nok her min frygt for at være alene med børnene startede. De første 8 måneder var nemlig fyldt med sygdom - jeg fortalte lidt om det i starten i det her indlæg: "Når mor må give op".

Det var ikke fordi børnenes sygdom fyldte en hel masse. Synes faktisk de klarede det rigtig flot eftersom lillebror kun var 8 måneder, da han startede i det børnehus de begge går i. En integreret institution hvor datteren startede i børnehave delen et par måneder efter. Derimod blev jeg syg - altså som i hele tiden. Efter 1½ år hjemme, først pga. graviditeten og senere barsel, var min krop ikke klar på de bakterier der følger med at have to børn i en større institution og en større arbejdsplads.

Hvis ikke jeg havde halsbetændelse havde jeg influenza eller noget helt tredje. Ikke bare de der almindelige forkølelser, men jeg blev syg med feber eller skulle på pencillin konstant. Det harmonerer bare ikke med at være alene med to børn på 1 og 3 år i ulvetimen efter en aktiv dag i institution.

Jeg slog ikke til nogen steder. Jeg kunne ikke passe mit nye arbejde, jeg kunne ikke tage mig ordentligt af børnene, jeg var en elendig kæreste/kone og jeg nåede da aldrig til at mærke efter mig selv.

1 år efter jeg startede op fra barsel, stoppede manden på sit arbejde. Hans arbejde var presset og jeg var presset og det hele var bare presset for meget. Han har derfor været hjemme ½ år inden han tog et valg, der betyder at han er startet på ny uddannelse. Det betyder også at min tid alene med børnene har været meget begrænset siden i sommer. Da jeg derfor fik besked om at en læreplads for ham, kunne betyde meget alenetid med børnene for mig - alenetid som i 24 timer i døgnet mandag til fredag i 10 uger - gik jeg fuldstændig i baglås.

Jeg er nemlig blevet bange - bange for at være alene med mine børn. Hvor dumt det lyder, så er jeg hunderæd for at ende i samme mølle en gang til. Bange for ikke at slå til og blive en skodmor. Det gør stadig så ondt på mig, at jeg ikke nød tiden med børnene mens de var helt små fordi der ikke var tid, at jeg blev den værste version af mig selv og bare kæmpede for at følge med. Sådan en selverkendelse gør også ondt, for hvem pokker er bange for at være alene med sine børn?!

Så den her gang skal det bare lykkes. For at det kan lykkes skal jeg 100 % ovenpå igen. Jeg skal øve mig i at være alene med mine børn og jeg skal have lavet rutiner og skemaer. Det tager tid og jeg glæder mig til at jeg er på den anden side. Børnene er selvfølgelig blevet større og mere selvstændige, men det presser også min dårlige samvittighed fordi jeg ikke var der godt nok, da de havde mest brug for mig.

Mens jeg skriver det her indlæg sidder jeg faktisk og putter på sofaen med vores mindste, som nu er blevet 2½ år. Klokken er efterhånden blevet kvart i 6 en lørdag morgen og vi nyder stilheden og putter under samme tæppe. Vi hygger og det skal bare nydes.


Citat: Amilia 4 år, februar 2017


Share:

onsdag den 3. maj 2017

Pesto ristede edamamebønner - en lille snack

Endnu en lille snack til filmen eller blot lidt til den lille sult i løbet af dagen. Vi ville prøve lidt nyt og jeg havde hørt, at det er muligt at riste frosne edamamebønner uden skal. Det måtte derfor komme an på en prøve. For at de ikke skulle blive kedelige vendte jeg dem i pesto inden de blev ristet i ovnen. De bliver ikke knasende sprøde, men smager rigtig godt.



200 g frosne edamamebønner uden skal
Urtesalt (jeg brugte ramsløgsalt - find opskriften her)
1½ spsk pesto (jeg brugte hjemmelavet rød pesto, men du bestemmer selv)
1 spsk ekstra jomfru olivenolie

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Kom alle ingredienserne i en skål og bland det godt sammen.

Fordel på en bageplade med bagepapir og bag ved 200 grader i ca. 20 minutter. 
Share:

tirsdag den 2. maj 2017

Tomatkiks med dip - en lille snack

I weekenden havde manden og jeg aftalt en kæreste aften med film og lidt snacks, men stedet for at ende med det sædvanlige chokolade eller chips, tog jeg lidt tid i køkkenet og fik bagt lidt tomatkiks.

Kiksene kan sagtens bruges som en lille snack i løbet af dagen også og børnene syntes det var sjovt at være med til at rulle ud og stikke huller i dejen. Det bliver ikke kiks der knækker, men små mundrette bidder brød.

Jeg valgte at servere med en creme fraiche dip lavet med frisk persille, basilikum, ramsløgsalt, dijonsennep og citronsaft. Det hele skal blot blandes sammen i den mængde du synes smager godt.



Opskrift:

25 g gær
2½ dl vand
2 spsk tomatpure
1 spsk tørre oregano
½ spsk tørret basilikum
1 tsk salt
50 g  knækkede hvedekerner
15 g hørfrø
220 g fuldkorns hvedemel.

Rør gæren ud i vandet.

Tilsæt tomatpure, oregano, basilikum, salt, knækkede hvedekerner, hørfrø og rugmel.

Rør dejen godt igennem på røremaskine eller i en skål og lad den hvile tildækket i 20 minutter.

Ælt fuldkorns hvedemel i dejen til den er samlet og ensartet. Den vil være lidt klistret.

Lad dejen hæve tildækket i 45 minutter.

Varm ovnen op til 250 grader med en pizzasten i. Har du ikke en pizzasten kan en omvendt bradepande bruges, som du så skubber bagepapiret ind på ligesom du ville gøre med stenen.

Del dejen i 8 stykker og rul tynd ud på et meldrysset bord.

Den udrullede dej skæres ud i passende stykker.

Læg stykkerne på et ark bagepapir og bag på pizzastenen i ca. 6 minutter ved 250 grader. 
Share:

lørdag den 29. april 2017

Gæsteblogger og græskar-mousse kage

Min søde veninde og medlem af min kageklub har skrevet sit første gæsteindlæg. Tag godt imod hende og hendes lækre kage opskrift.  

Kender I det når man møder en, som man bare klikker med? - Hvor kemien bare passer som fod i hose. Lidt som når man bliver forelsket og tænker hende/ham her er da bare for dejlig en person. 

Jeg har mødt en, som bare gør mig glad – og jeg håber, at jeg kan give lige så meget tilbage og at vores venskab vil blomstre. Jeg forelskede mig, da jeg fandt ud at hun går lige så meget op i om chokoladen rammer 33 eller 34 grader, kan sætte sig ind at jeg sortere mine småkager i 1.- og 2.-sortering, at hun forstår frustrationen ved luftbobler i en frugtgele og synes glæden ved noget nyt bageudstyr er lige så lækkert som mig.

Derudover deler vi ret mange af de samme værdier. Vi har næsten jævnaldrende børn og så har hun i perioder været meget alene med børnene da de var små, fordi hendes mand arbejdede meget. Hun kan derfor meget nemt sætte sig ind i, hvordan det er at rende rundt med havregrød i håret en hel dag, eller at man faktisk ikke gider i bad selv om ens unge lige har kastet op ud over en.

Meget kort; vi mødtes til kvindecross (udendørs træning med en masse andre mødre) tjek gerne http://www.morskrop.dk/ ud. Vi fandt ud af, at vi bor rimelig tæt på hinanden, og da der så var sommerferiepause og vi ikke skulle holde ferie, aftalte vi at fortsætte vores træning sammen henover sommeren. Her faldt snakken ret hurtigt på kage og frøet til vores venskab blev sået.

Bianca tog så det fantastiske initiativ at vi sammen med to andre skønne bagenørder skulle lave os en bageklub. Vi mødtes første gang i begyndelsen af november. Vi havde aftalt, at vi ville have et tema og denne første gang var det oplagt med efterår som inspiration. Fra min hånd blev det til denne kage med græskar:






Græskar-mousse kage
Krydret græskar bund
170 g. smør
200 g brun farin
225 g sukker
3 æg
2,5 dl græskar pure
1 ¼ dl kærnemælk
250 g mel
2 tsk bagepulver
Vanilie (jeg brugte flydende svarende til en halv stang)
1 ½ tsk kanel
1 tsk natron
½ tsk muskatnød

Græskar pureen er lavet ved at skære et lille hokaido-græskar ud i stykker på størrelse med duplo-klods. Indmaden er fjernet, men lad endelig skrællen blive – den er med til at give en god orange farve. Op i en gryde med en lille skvat vand og så skal det ved svag varme koges mørt. Græskarret afgiver væske så der skal kun meget lidt vand til. 

Når det er så mørt at stykkerne kan moses med en ske, pureres det med en stavblender. Der skal bruges både pure i bunden og i moussen. Den pure man får i overskud kan fryses.

Pisk smør. Tilsæt sukker og pisk til det er en ensartet masse. 

Tilføj et æg ad gangen mens der piskes.

Bland græskarpure og kærnemælk sammen i en skål og i en anden skål blandes alle de tørre ingredienser sammen. Rør nu gradvist det tørre og våde i smørblandingen.

Hæld i en springform og bag ca. 30-40 min. ved 200 grader.

Jeg brugte en lille form på ca 16 cm. Dette gav en høj bund som jeg så flækkede til to bunde. Man vil også kunne bruge en større form, men så skal moussen nok ganges op.

Mousse:
2 blade husblas
2 dl fløde
2 dl græskarpure
85 g sukker (muligvis mere)
½ - 1 tsk vanilie (pulver eller flydene – ikke sukker)
1 tsk kanel
Muskat
Ingefær
Kardemomme

Husblas lægges i blød. 

Pureen varmes op i en gryde og smages til med sukker og krydderier. Vrid husblassen og smelt den sammen med pureen.   

Tag gryden af og lad pureen køle af til det er fingervarm eller koldere. 

Pisk fløden og vend den forsigtigt i pureen.  

Jeg har derefter pyntet med mørk chokolade som er sprøjtet ud til blade. Jeg fandt en skabelon på google som jeg printede ud, lagde bagepapir på og kunne så lege med at få de fine chokolade-blade.

Jeg håber I vil have mod på at lege med en lidt anderledes og utraditionel kage


Med mange glade bage hilsner Lulu
Share:

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com