tirsdag den 28. september 2010

Lego-kage

Min kollegas søn har fødselsdag, og hun ville derfor høre, om jeg var klar på at lave en kage. Hun fik selv lov at vælge tema, så hun fik søgt på nettet. Så stærkt inspireret af denne kage fik jeg lavet en fin lego kage til Magnus.






Min veninde Anne hjalp mig i lørdags med at få lavet pynten, så hun har lavet legomanden, så lavede jeg en legodame.

Indhold:
- Kage: Karina's den lette
- Smørcreme: IMBC
- Overtræk og pynt: MMF
Share:

søndag den 19. september 2010

Fødselsdagskage

Puha den sidste uge har været hård. I september har jeg kun haft 1 uge på arbejde pga skoleophold. Desværre var næsten hele klassen syge de første 14 dage, så selvfølgelig har det passet med, at jeg skulle blive syg netop den uge. Jeg holdt ud i 2 dage og så kunne jeg ikke mere. Så jeg har været rigtig gode venner med min seng næsten hele ugen og havde en fødselsdag, der skulle gøres klar til.

Manden har lige haft fødselsdag og jeg har om et par dage, så vi har slået os sammen og det er endt med 2 fødselsdage, nemlig for vennerne og for familien. Denne weekend var det vennerne der kom forbi, så der var tryk på lørdag, hvor der skulle gøres klar med alt, da jeg jo som sagt har været temmelig optaget af min seng.

Men det lykkedes, med en lille lur eller to indimellem for mit vedkommende. Jeg fik lavet kage og manden stod for maden. Den stod på rigtig lækker tre retters menu, og her bagefter ærgrer jeg mig over vi slet ikke fik taget billeder af maden, for det var simpelthen en succes. Fik faktisk ikke taget så mange billeder, men nåede da at få et af kagen.

Indhold:
-bunde: drømmekage
-fyld: rutebilsmousse og blandede bær mousse
-smørcreme: IMBC
-overtræk og pynt: MMF

Vi havde bare en rigtig hyggelig aften med nogen skønne mennesker. Desværre var en stor del småsyge ligesom jeg, men de holdt hovedet højt, og jeg er bare rigtig glad for de kom.

Her til sidst vil jeg da lige minde om min give away. Kan se der kun er en der har opdaget at jeg har en kørende. Så kom glad! Jeg bliver i hvert fald glad, hvis du deltager. :D

Den kan findes her!
Share:

onsdag den 15. september 2010

Efterårs give away

Uha der er mange grunde til at jeg skal have en give away. Først og fremmest som tak for de finde give aways jeg har vundet, dem er jeg super glad for. Samtidig har jeg snart nået indlæg nr. 100 og min fødselsdag er lige om hjørnet, så der er masser at fejre.

Det er ikke nogen stor give away, da jeg jo for det meste laver kager, men jeg har da også andre sysler, så dem vil jeg dele med jer.

Der er to, der kan vinde i denne give away. Den ene vinder de to øverste kort og den anden de to nederste kort på nedenstående billede. Som I kan se, er jeg ligesom en del andre herinde kommet i efterårshumør. Så kortene er meget efterårsinspireret.

Reglerne er som de plejer:

1. lod: Kommentar på indlægget.
2. lodder: Kommentar + fast læser
3. lodder: Kommentar + fast læser + link på egen blog

Jeg håber I vil deltage!

Jeg trækker vinderne den 18. oktober.
Share:

Kreative indslag - vores bryllup

Da vi blev gift sidste år, kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at lade min kreativitet blive en del af vores skønne fest. Så her vil jeg vise lidt af det jeg fik fremtryllet.

Det tog tid at lave, men jeg er pave stolt af hver enkelt ting. (kan se jeg ikke har billeder af de sidste ting, men når jeg finder billederne kommer de også ind)

Det der var vigtigt for mig var at have en rød tråd. Som I kan se er den holdt ved at have de limegrønne og lilla farver, samt vores "monogram" og bamserne Tatty Teddy. Grunden til Tatty Teddy er valgt, er at de har en helt særlig betydning hjemme hos os. De har gået igen mange gange på diveser kæreste kort osv.


Chokolade med vores "monogram" på.


Lidt underholdning til bordene. Det stod en på hvert bord.
Til venstre ses bagsiden og til højre forsiden.
De er stærkt inspireret af TP holderne og indeni dem var der kort med børnecitater (se billede nedenunder). Så havde folk lidt at tale om.


TP kort med børnecitater til æskerne ovenover.


Theposer med hjertethe.
Jeg havde købt løs the og puttet den i poser, som kunne stryges sammen.
Dertil er lavet pose og tag, og tag'en er syet fast.


Rebus lavet til min stedfar, som et lille sjovt indslag.
Jeg spørger om han vil føre mig op.


Vores invitationer. Ligesom rebusen er de lavet ud fra vores forbogstaver.
De tog vildt lang tid at lave, men de er nok det jeg er mest stolt af.
Hjerterne er syet fast, så den var til at bladre i, som en bog.


Gaveæsker til gæsterne.
Som I kan se er der ikke kun de hjemmelavede theposer og chokolade, men også frøposer med brudeslør i.


Forsiden.


Bagsiden.




Share:

fredag den 10. september 2010

Give aways + weekend!

Så begynder hovedet at være ovenpå igen. Har stadig ikke rigtigt plads til kreativiteten, men nu er der da plads til studierne. Det betyder at jeg denne weekend skal have læst, læst og læst. For er ved at være lidt bagud, men da en stor del af det ene studie er selvstudie, må jeg bare give den en ekstra skalle denne weekend.

Men ellers har jeg manden hjemme denne weekend, så det er jo dejligt. Så må vi se hvad vi kan finde på. Denne uge har vi fået rykket rundt på møblerne i stuen, så der er blevet mere "plads". Vi har en meget lille stue, så den har virket lidt proppet, men vi synes omrykningen har hjulpet, så det bliver spændende at se hvad andre synes.

Men før jeg helt kan holde weekend skal jeg have kattene til dyrlæge. Igen har Gismo vist sig fra sin fotogene side, så vil da lige dele dette skønne billede med jer ("det er MIN sundhedsbog"):


 Ellers har jeg været så heldig at modtage nogle super skønne give aways i denne uge:

Hos Linda Eg har jeg vundet dette fine armbånd. Er det ikke bare flot?! Hun lovede at lave det i nogen rigtige fine efterårsfarver og det må man sige er lykkes. Så det er lagt frem til efterårsgarderoben.


og hos Coco & Co har jeg vundet udstyr til min hobby. Det glæder jeg mig helt sikkert til at bruge.


 
Share:

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com