lørdag den 28. maj 2011

Eksamens give away

Sådan så det ud torsdag aften, da min opgave nr. 2 (fagprøven) var klar til aflevering:

Det vil jeg selvfølgelig gerne fejre med en give away!

Det er lidt en genbrugs give away, da jeg har været i kageudstyrs gemmerne og fundet et sommerfuglesæt, som jeg aldrig får brugt. Elsker sommerfugle og har vist fået forkøbt mig, hvilket jeg synes er super ærgeligt, så derfor vil jeg gerne give dette fine sæt videre til en af jer skønne medbloggere!

Jeg har valgt at to heldige blogger kan vinde.
1. præmien er et sommerfugle udstikker sæt med 4 sommerfugle
2. præmien er to af mine thepose kort


Reglerne er som der er tradition for her i blogland:
1 lod for kommentar
2 lodder for kommentar og fast læser
3 lodder for kommentar, fast læser og link på egen blog (er ligemeget om det er i siden, som indlæg eller på seperat fane)

Jeg vil trække give away'en, når jeg har været oppe og forsvare den sidste af mine opgaver den 20. juni!
Share:

tirsdag den 24. maj 2011

Chokoladetrøffel med appelsinkaramel

Nu blev der endelig en ledig aften i en ellers overfyldt kalender. Derfor havde vi inviteret nogle gode venner til mad. Manden stod for hovedretten og jeg tog mig af desserten.

Har virkelig glædet mig til at kunne prøve lidt nyt af, så synes det helt klart det er en oplagt mulighed.

Desserten er fundet i bladet Spise Bedre, april 2011. For at give trøflerne lidt modspil havde jeg lavet vanilieis rørt op med Daim til.



Det er vigtigt at bemærke at denne dessert skal stå 12 timer i køleskabet, så lav den dagen før!

2½ dl piskefløde
3/4 tsk salt
75 g sukker
25 g glukosesirup
300 g mælkechokolade
125 g mørk chokolade (70 %)
50 g usprøktet appelsin, revet skal
1/2 tsk Cointreau (jeg brugte cognac, som de anbefalede man kunne bruge som erstatning)

Pynt:
ca. 2 spsk sigtet kakao
revet appelsinskal

Kog fløde og salt i en lille kasserolle.

Smelt sukker og glukosesirup i en gryde, til det er gyldent.
Tag gryden af varmen, og tilsæt fløden forsigtigt under piskning.
Lad koge 1 min, til sukkeret er opløst igen.
Lad afkøle ca. 2 min.

Hak begge slags chokolade fint, og kom dem i en skål.
Tilsæt smør, appesinskal og Cointreau.
Hæld den varme karamelsauce over chokoladen.
Lad stå i 10 min, uden at røre.

Rør derefter trøffelmassen sammen med en dejskraber.
Hæld trøfelmassen i en form med bagepapir eller i konfektforme.
Lad stivne i køleskabet til næste dag.

Pudr kakao over, og drys med appelsinskallen.
Skær trøffelmassen i firkanter med en varm kniv.
Opbevar i køleskabet, til de skal serveres.
Share:

lørdag den 14. maj 2011

Opgaveskrivning - alene hjemme

Først og fremmest vil jeg bare lige sige ØV - havde fået sådan nogle fine kommentarer på min Liverpool kage og nu er de bare pist væk.

Nu gik sidste weekend jo med fødselsdag for morfar og konfirmation hos kusinen. Derfor fik jeg intet lavet på min opgave. Tror jeg fik åbnet computeren søndag, men fik intet skrevet. Derfor står denne weekend i opgaveskrivningens tegn. Jeg mangler pt. 10 sider og har derfor fået skrevet ca. 5 sider. Det er virkelig ikke meget, men det går trods alt fremad.

Denne uge har godt nok været hård både tidsmæssigt og for økonomien. Min hunkat Tula er desværre begyndt at tabe pelsen, så hun har været et smut til dyrelægen, der kom med dommen: stress. Var slet ikke klar over katte kunne få stress, men det kan de åbenbart. Så nu skal vi prøve at give hende ro og så håber vi det hjælper.

Ellers måtte bilen akut på værksted torsdag morgen. Havde ellers bestilt tid til den torsdag eftermiddag, da vi syntes den larmede en del, så manden skulle køre mig på arbejde torsdag morgen og så faldt lydpotten af. Kunne den da ikke have ventet de par timer til den var på værksted. Altså...!

Jeg er alene hjemme, hvilket også gør det lidt nemmere at få skrevet på opgaven, da jeg ellers er for god til de der overspringshandlinger. Men lidt er det da blevet til. Har bl.a.a forkælet mig med denne lækre frokost:



 Røræg med frisk spinat, cherry tomater og ost. Dertil lidt lækkert rugbrød.
 Osten er en del af det jeg har tilbage fra madbloggertræf:

Den smager vildt godt, så den kan jeg varmt anbefale!

Her til formiddag har jeg haft selskab ved computeren af min hankat Gismo. Han er slet ikke tilfreds med at han ikke får opmærksomhed:



Share:

Liverpool kage

Weekendens kage nummer to, var denne Liverpool kage til Jonathans konfirmation. Han har meldt positivt tilbage og nænnede næsten ikke at skære i den, så det er jo bare super skønt at høre.

Var godt nok ved at blive lidt nervøs, da den grønne af mine nye madtusser valgte at dø mens jeg lavede logoet. Heldigvis kunne jeg redde det, men puha for en forskrækkelse. Sådan nogle dumme tusser, dem bliver jeg ikke den store fan af.


Indhold:
- Bunde: Chokoladebunde
- Fyld: Limemousse
- Smørcreme: Chokoladesmørcreme
- Overtræk og pynt: MMF og RI
- Logo: Lavet med madtusser
Share:

søndag den 8. maj 2011

Morfar 70 år - potteplante kage

Uh jeg har glædet mig til at vise jer den her kage. Min morfar fyldte 70 år i torsdags, så han er selvfølgelig blevet fejret. - og man holder jo ikke fødselsdag uden kage, så kage skulle der laves.

Min morfar er pensioneret blomsterhandler og husker tydeligt hans store gule vandekande fra min barndom. Han samler også på kasketter, så det var selvfølgelig ting, der skulle med i temaet.

Det er noget tid siden jeg har modelleret figuren, så har glædet mig vanvittigt meget til at vise jer den. Da det samtidig er min første person figur er jeg bare vildt stolt. Den er lavet til blogmøde med nogle skønne kagetøser, så har fået god feedback undervejs, hvilket har hjulpet mig meget.

Indhold:
- Kage: Karinas den lette
- Smørecreme: IMBC
- Blomsterslikkepinde: Vanljesmåkager pyntet med MMF
- Overtræk og andet pynt: MMF og hakket chokolade

Er han ikke bare fin?!
Share:

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com