mandag den 27. juni 2011

Kyllingesalat med karrydressing og drys

Maden til onsdagens venindebesøg blev denne lækre ret. Super nem at lave og dejlig sommerfrisk.
Havde egentlig bagt ciabatta brød til, men måtte ud og købe, da der gik et eller andet galt undervejs og det var ganske uspiseligt.



Opskriften er fra Spis Bedre, juni 2011.

Antal personer: 4

4 stk. kyllingebryst (ca. 600 g)
1 spsk rapskimolie
1 tsk salt
friskkværnet sort peber
1 romainesalat (brugte alm. blandet salat)
2 nektariner (husk de skal være lidt bløde)
1 agurk

Dressing:
1 spsk karry
1 spsk honning
1 spsk æbleeddike
3 spsk rapskimolie
2 knsp salt

Drys:
2 spsk sesamfrø
2 spsk græskarkerner
2 spsk rosiner
½ tsk saltflager (brugte groft salt)

Tilbehør:
Godt brød

Steg kyllingekødet i olie, ca. 8 min. på hver side, til det er gennemstegt. Krydr med salt og peber, og lad afkøle.

Riv salaten i mindre stykker. Fjern stenene, og skær nektarinerne i både. Skræl agurken, flæk den, og skrab kernerne ud med en ske (agurken blev ikke skrallet her). Skær den i halvmåner.

Bland ingredienserne til dressingen.

Drys: Rist sesamfrø og græskarkernerne på en tør, hed pande, til de tager farve. Bland dem med rosiner og saltflager.

Skær kyllingekødet i mindre stykker. Vend med salat, nektariner og agurk. Hæld dressingen over, og server salaten med drys og godt brød.
Share:

søndag den 26. juni 2011

Eksamensgaver - travl uge med skønne mennesker

Puha denne uge har været travl. Har fået set en masse skønne mennesker, men har dog ikke nået at have et øjeblik for mig selv.

I mandags var jeg jo til eksamen i Herning. Samme dag på vej hjem blev jeg ringet op af min elevunderviser, der fortalte at hun havde indstillet mig til legat. Rigtig dejlig nyhed, men det betød samtidig flere planer i en i forvejen overfyldt kalender.

Tirsdag har manden og jeg planlagt træning. Jeg går til zumba og han får trænet i centeret, så aftenen er fredet til at vi gør noget godt for os selv.

Onsdag var det endelig lykkes mig at få inviteret to skønne piger, som jeg har gået i skole med. Det var bare super skønt at se dem igen og jeg fik lavet noget lækkert mad til os. (mere om det i et senere indlæg)

Torsdag var jeg nødt til at køre før fra arbejde, da jeg skulle nå til translokation, så jeg kunne få overrakt legat. Samtidig var det jo sankt hans, og der har vi en fast aftale med nogle venner. Vi stod for maden i år, så torsdag kl 5.45 stod vi i køkkenet og gjorde mad klar til aftenen. Mine forældre var så skønne at få presset translokationen ind i deres kalender også, selvom de ligesom jeg havde sankt hans planer. Dejligt at de var der og se mig få overrakt legat.

Da jeg var færdig ved translokationen, var det direkte hjem og få maden i ovnen og vente på gæster, mens mandens tog selvfølgelig var forsinket, så han kom først noget tid senere. På trods af en dag lagt i strenge tidsrammer, blev det rigtig hyggeligt og jeg er stolt og beæret over det legat jeg modtog, som følge af godt engagement i min uddannelse.

Fredag havde jeg nogle ting, der skulle nå at være købt og så en aftale med en god veninde bagefter. Vi fik snakket og spist lidt rester og gik så ellers kolde på sofaen bagefter.

Igår gik turen så til falster, hvor svigermor holdt fødselsdag. Dejligt at se familien og få sagt farvel inden vi smutter til USA. (Ved godt folk siger man ikke skal offentligegøre sådan noget, men vi er ved at have tømt huset for værdigenstande og gøre helt klar, da vi på lørdag smutter afsted 1 måned!) Hjem igen igår aftes, da manden skal passe job idag og jeg skal til fødselsdag. Så RacerMarie fik kørt nogle kilometer igår og mine øjne var meget små, da vi ankom på fyn igen kl 23.30.

Så idag står den på fødselsdags brunch hos en god veninde og så hjem og bage kage til en anden festlig lejlighed. (kommer der også mere om senere)

Så alt i alt en uge med masser af gode oplevelser, men kan godt mærke jeg er ved at være lidt forpustet. Næste uge bliver ikke helt så fyldt, men tæt på da der jo er mange ting, der skal klares inden man skal være væk så lang tid.

De skønne mennesker jeg har mødt på min vej har beriget mig med masser af tillykker og lidt gaver er det også blevet til.


Øreringe fra forældrene (som passer til en halskæde, som manden gav mig til vores bryllup.)
Armbånd af skoleveninder. Det er bare lige mig.
Halskæde fra manden min.

Håber I allesammen havde en dejlig sankt hans og nyder den danske sommer selvom temperaturerne først kommer lidt op på tirsdag.
Share:

mandag den 20. juni 2011

Overstået eksamen - give away vindere!

Så fik jeg overstået min eksamen på akademiuddannelsen. Det blev til endnu et 10-tal, så er bare super glad og stolt. Samtidig er jeg blevet indstillet til legat på min elevuddannelse, så det er jo bare helt vildt!

Men det betyder jo også at der skal trækkes en vinder i min give-away. Da mine cue cards til dagens mundtlige fremlæggelse var grønne, og det jo gik super godt, ville jeg give lidt held videre, så det blev lodderne også. Derfor så det sådan ud, da lodderne var samlet.



Vinderen af sommerfugle udstikker sættet blev CS alias Christina

og de to thepose kort blev vundet af Trillemus alias Mette

Tillykke til jer begge to! Skriv jeres adresse til mig på smileygirl100 @ hotmail.com.
Share:

lørdag den 18. juni 2011

Vundet give away - hjemmesyslerier

Hvor er min blog da kedelig for tiden. Får slet ikke fulgt med I jer andres heller, da jeg har rigtig meget om ørerne.

Vi har stort set ikke været hjemme nogen weekender uden planer de sidste 3 måneder, så denne weekend er der planlagt hjemmetid. Hvad man da ikke er nødt til for at se sit eget hjem.

Det er dog ikke ren afslapning, da vi jo så skal nå alt det vi ikke har nået de sidste mange måneder. + jeg læser til den sidste eksamen på mandag.

Så idag har dagen stået på tøjvask, fremfinding af tøj til vores ferie, eksamenslæsning, træning, besøg hos skøn veninde, som har fødselsdag og så er det også lige vores 7 års kærestedag. Er ret godt tilfreds med dagens gøremål, men synes faktisk det godt kan være hårdt at have planlagt fridag.

Er samtidig vildt nervøs for eksamen på mandag og synes det er rædselsfuldt at nerver kan påvirke en så meget, så krydsede fingre mandag middag modtages gerne!

Pga. travlheden har jeg slet ikke fået vist jer den give away jeg vandt hos Fru Millas Cupcakes.



Er bare helt vild med indpakningen og det fine kort. Dejlig dejlig pakke! Inden i gemte sig denne fine cupcake bog. Glæder mig allerede til at komme igang med at prøve opskrifter af!

Share:

mandag den 13. juni 2011

Eksamens give away - 1 uge tilbage

Så er der en uge til den berygtede eksamen nr. 2 - mit forsvar af afgangsprojektet.

Det betyder dog også, at der er en uge til jeg trækker min give away.


Tryk her og se hvordan du deltager!!
Share:

søndag den 12. juni 2011

Kreativt indslag til 30 års fødselsdag

Manden min har en bror der i fredags fyldte 30 år. Da vi desværre bor et stykke væk, havde vi ikke mulighed for lige at kigge forbi på selve dagen. Derfor var vi igår inviteret til fødselsdag og da han er pebersvend, skulle der tænkes kreativt.

Idéen til nedenstående har vi begge fået, da vi så salt og pebers skilt på vej til træning og hurtigt blev enige om det skulle være noget i den stil, da det jo skulle kunne være i bilen. Manden har derefter skåret til og samlet, mens jeg har stået for malerarbejdet.

Vi synes selv vi udgør et godt team og er helt tilfredse med resultatet. Det var fødselaren heldigvis også. Dejligt når man kan lave noget der glæder.

Lidt billedspam af resultatet og processen: (vi havde tusser med, så man kunne skrive hilsner på)







Share:

torsdag den 2. juni 2011

Vundet give away

Jeg har simpelthen været så heldig at vinde Bittens give away. Desværre var jeg ikke hjemme, da posten kom forbi og da jeg de fleste dage har været hjemme efter posthuset lukketid gik der noget tid inden jeg fik den hentet. Men det lykkedes til sidst at få denne fine pakke hjem:


Instant Pina Colada the og sukkerhjerter. Mums. Glæder mig rigtig meget til at smage theen. Er stor the drikker, så det bliver sjovt at prøve noget helt nyt af.

Og så lige lidt reklame for min egen give away :D

Share:

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com