fredag den 28. marts 2014

Når glæden ikke rigtigt vil komme

Som I kan læse i mit forrige indlæg, har jeg fra starten af denne graviditet været meget syg. Allerede inden jeg fandt ud af, at jeg var gravid, havde jeg fået raget en gang halsbetændelse og senere influenza til mig. Derfor glædede jeg mig til at komme igang med arbejdet og hverdagen igen, da lægen kunne konstatere at mine infektionstal var faldet.

Glæden var dog kort. Allerede efter et par dage på arbejde måtte jeg se mig slået hjem. Jeg kastede op, var svimmel, fik migræne anfald, koldsved og endte med at blive så dårlig at jeg bare lukkede øjnene og sov.

Ikke den fedeste måde at starte sin graviditet og det kom virkelig bag på mig, at jeg kunne blive så dårlig. 

"Jeg var jo ikke syg, men gravid." 

Den tanke har fulgt mig alle dagene og har bestemt ikke gjort situationen bedre. Jeg har haft svært ved at acceptere, at jeg bare ikke kan ret meget andet end at sidde på sofaen. Det er svært når jeg rigtig gerne vil passe mit arbejde og ikke mindst min familie. Min lille pige er jo kun 1½ år og forstår ikke hvorfor mor ikke kan tumle og lege som hun plejer.

Samtidig har jeg sammenlignet meget med min første graviditet. Her var jeg plaget af lidt morgenkvalme og træthed, men ikke noget jeg ikke kunne overskue. Derudover var der senere i graviditeten lidt plukveer og meget væske i kroppen. Så ud som en ballon til sidst og mistede følelsen i fingre og tæer i perioder, fordi væsken trykkede på nerverne. Det var dog så tæt på termin, at det var til at forstå og acceptere.

Det har derfor ikke kun været fysisk jeg har skulle acceptere, at min krop har haft sværere ved at klare denne graviditet, men nok allermest psykisk.  Det har været et kæmpe nederlag for mig ikke at kunne slå til nogen steder, at føle jeg fejlede gang på gang. Jeg har været utroligt plaget af dårlig samvittighed, og er det stadig.

Heldigvis er jeg kommet tidligt ud på sygehuset og har fået væske og nu akupunktur. Sygeplejerskerne forstår mine tanker og bakker mig op, hvilket gør det hele lidt nemmere. Det er rart at få bekræftelse i, at det er helt okay.

Første gang jeg kom ud på sygehuset blev jeg sendt ned til scanning, da de vil sikre sig, at alt er okay inden de begynder behandling. Jeg havde det vildt dårligt, var bange og tudede hele tiden. Pludselig skulle jeg se den lille og det helt alene. Det var virkelig en flad fornemmelse. Jeg følte ingen glæde eller opmuntring, tværtimod. Denne dumme baby var skyld i, at jeg havde det dårligt og svigtede.

Jeg har nu haft min mand med til nakkefoldsscanning og at dele det med ham og se hans glæde og høre, at alt er som det skal være var vendepunktet. Selvom jeg stadig er dårlig, kan jeg nu begyndt at glæde mig og planlægge. Der er mange overvejelser der kører gennem mit hoved, men de må blive taget efter tur. En ting ad gangen er rigeligt til mig lige nu.

Selvom vores datter kun er 1½ år kan hun mærke der sker noget. Mor får mange kram og kys og hun er begyndt at ville sidde og putte, hvilket hun bestemt ikke har haft ro til før. Måske det er hendes måde, at få lidt mor-tid, hvem ved.


Billede fra min graviditet med Amilia, taget af fotograf Rasmus Boldt

Share:

torsdag den 27. marts 2014

Lidt nyt - lidt livstegn

Her er stille det ved jeg. Bloggen har haft en lille ufrivillig pause, da jeg desværre har været meget dårlig og ikke har foretaget mig ret meget.

Det er der dog en god årsag til, som jeg selvfølgelig gerne vil dele med jer.


Prinsessen skal nemlig være storesøster! Jeg har termin ca. 1 måned efter hun bliver 2 år, så der skal nok blive fart over feltet herhjemme. Vi er i hvert fald spændte på at se hvad hun siger til det hele.

Da jeg ventede Amilia var der masser af overskud til at være kreativ. Denne gang måtte vi dog have fat i familien noget tidligere og uden en masse kage, da de selvfølgelig ikke kunne forstå hvorfor jeg blev ved med at være syg.


Kurven til familien, da vi ventede Amilia. 


Allerede tidligt i graviditeten blev jeg dårlig, og på nuværende tidspunkt er jeg sygemeldt og kommer ugentligt ude på sygehuset og får akupunktur. Det betyder at jeg efter en måneds tid med behandling begynder at have lidt gode dage indimellem, så jeg håber at få lidt mere gang i bloggen. Ikke fordi jeg oplever en masse, men sådan en familieforøgelse sætter jo tankerne igang, så mon ikke der bliver delt lidt med jer. 
Share:

onsdag den 5. marts 2014

Vinder af give away fra Knorr

Så nåede jeg tiden, hvor der skulle trækkes en vinder af min give away i samarbejde med Knorr.


Tak til alle jer der deltog. Dejligt, at det ikke kun er mig, der sommetider synes det godt må være lidt nemt og samtidig smage godt.

Som altid havde jeg fat i random.org, og vinderen blev:


Pia er blevet kontaktet på mail.

Ellers står bloggen desværre stadig stille. Det har sine årsager og jeg arbejder på nuværende tidspunkt med mig selv, hvor personlig jeg vil være, så måske der kommer en forklaring, måske det bare er sådan det er lige nu. I hvert fald skal jeg nok komme stærkt tilbage. Ved bare ikke helt hvornår endnu.

Share:

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com