mandag den 29. august 2016

På tur med Olympus og Mia til Odense Blomsterfestival

I familien har vi en del fødselsdage for tiden, hvilket resulterede i at jeg forrige weekend smuttede fra min fars 50 års fødselsdag, da jeg havde sagt ja til at deltage i et event med Olympus og Mia.

Eventet gik ud på at vi skulle prøve at have et af de lækre kameraer fra Olympus mellem hænderne og så ellers komme lidt rundt til Odense Blomsterfestival og prøve det af.



Det er længe siden jeg har haft et kamera mellem hænderne. Primært fordi lukketiden på det vi har herhjemme er for langsom. Ungerne er stukket af inden jeg når at tage billedet og det fungerer altså bare ikke. Samtidig kan telefonernes kamera jo efterhånden en del, så det er bare nemmere at hive telefonen frem.

Jeg var så heldig at få et Olympus PEN E-PL7 mellem hænderne og nu står der kamera på ønskesedlen herhjemme. Jeg er helt solgt. Kameraet kan bare noget hvor telefonen ikke kan følge med. Knivskarpe billeder og fokus uden at skulle slås for at ramme rigtigt.



Det der tiltaler mig mest, er at det har touch screen, hvor man hurtigt kan tage billeder, mens man samtidig vælger fokus. Skærmen kan vendes i forskellige vinkler, så det er nemt at tage madbilleder, selfies og billeder over store forsamlinger. Det smarteste er dog, at kameraet nemt kan kobles til din mobil. På den måde kan du uploade billederne direkte til telefonen og det er også muligt at bruge telefonen som udløser, hvis man gerne vil tage et billede af hele familien.

Olympus havde en stand på Odense Blomsterfestival, hvor det var muligt at låne et kamera og selv teste. Jeg havde derfor mand og børn med forbi om søndagen og det var heldigvis ikke kun mig, der var imponeret. Så nu skal pengene lige findes i budgettet, for det må være det næste store køb herhjemme.

I Odense forhandles Olympus hos Click i Rosengårdcenteret, som selvfølgelig også var med rundt og give fif og gode tricks på vores rundtur. De arrangerer løbende events, så vil du gerne prøve inden du køber kan jeg anbefale at kigge forbi et af dem. Du kan selvfølgelig også bare kigge forbi deres butik. De er super søde og hjælpsomme. Det var blandt andet hos dem vi fik taget ungernes pasfotos og det tog for begge børn 5 min.,fordi børnene følte sig velkomne og taget godt imod. Så kig forbi dem næste gang du skal have styr på foto eller fotoudstyr.

Under eventet havde Mia sørget for at vi kunne komme forbi Bryggeriet Flakhaven og se lidt nærmere på deres faciliteter. Det var spændende at få lov at komme med om bagved og det gav også nogle gode foto muligheder.

Alle nedenstående billeder, er redigeret direkte på kameraet. 


På rundturen var vi guidet af Mia, Olympus og Click, så det var bare med at spørge løs og tage imod de fif, de meget gerne delte ud af.




Share:

torsdag den 25. august 2016

Yoda kage - Milas 6 år

Lige nu er vi igang med fødselsdags månederne i familien. Det starter her i midt august og varer ind til start oktober. Det betyder at jeg har hovedet fuld af kreative idéer, også når det gælder kagerne. Desværre får jeg ikke rigtigt lavet lige så mange kager, som min kreativitet ellers ville elske at få lov at kaste sig over. Hvilket jo også er årsagen til bloggens navneskifte.

Derfor er rutinen ikke rigtigt med mig når jeg endelig skal igang, men idéerne er ikke blevet mindre vilde. Jeg forsøger dog at holde dem på et niveau, hvor jeg kan følge med.

Meget mere om de kager, som jeg skal lave/har lavet i denne omgang senere.

I januar blev min nevø 6 år. Han er den ældste af børnene og startede derfor med at være den jeg lavede kager til. Han har derfor en idé om at moster kan alt. Heldigvis er det sådan at moster selv får lov at vælge kagens tema. Derfor havde jeg Yoda med til fødselsdag.


Yodas hoved er lavet af RKT, som du kan finde opskriften på her.

RKT'en har jeg formet til en kugle og derefter modelleret fondanten på. Ørerne er lavet med spyd i og lagt til tørre for til sidst at blive sat på Yoda, da jeg var sikker på de var tørre nok.

Kroppen er lavet af 2 kager i somme størrelse, som er sat ovenpå hinanden og derefter smurt op og overtrukket.

Indhold:
- Kage: Drømmekagebunde
- Fyld: Jordbærsyltetøj
- Smørcreme: IMBC
- Overtræk og pynt: Renshaw fondant og RKT
Share:

søndag den 14. august 2016

Hama bogstavklodser

Denne weekend har været en weekend hvor Storesøster og jeg har hygget os med lidt kreative sysler. Jeg tror hun bliver lidt inspireret af, at jeg er i fuld gang med pynten til dette års temafødselsdag for hende og lillebror. Meget mere om det i et senere indlæg.

Der er derfor blevet klippe klistret og idag var det så perlerne hun gerne ville have frem. Jeg var straks klar på, at nu skulle vi da lave perleplader, men det mistede hun hurtigt interessen for. Så mens hun fik lavet sig et fint perlearmbånd gik jeg igang med at forsøge mig med et mønster til bogstavklodser. 



Idéen til bogstavklodser kommer fordi begge børn har navne, der er stavet på en speciel måde. Det er derfor ikke lige til at få de der navne ting, som børn så gerne vil have. Tro mig, jeg har selv været den der har manglet sit navn på alle tingene, da jeg var barn, så jeg kender alt til det. 

Efter at have fundet frem til den rigtige kombination, har jeg hentet programmet Easybeadpatterns og fået lavet en skabelon for begge børnenes forbogstaver. Så må jeg se hvornår resten bliver lavet. 

Skabelonerne til A og Z får I her, så kommer resten efterhånden, som jeg får dem produceret. 

Er du på instagram, har jeg samlet en del af mine kreative påfund under @homebybianca_diy. Tag mig meget gerne, hvis du finder inspiration i nogle af mine ting. 





Vejledning: 
Der skal laves 2 af hver side. 
Når pladerne er strøget og ligges de i pres, da de ellers gerne vil bue opad. 
Herefter skal de samles: De to øverste er til at lave siderne rundt og den nederste er til top og bund. 


Share:

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com