tirsdag den 25. oktober 2016

Græskar lyskæde - DIY

Datteren på 4 år synes det er lidt spændende med det der græskar dag. Ikke fordi vi egentlig fejrer Halloween herhjemme, men det er da hyggeligt med græskar lygter og lidt Halloween pynt.

Derfor har hun også fået lov til at lave lidt Halloween pynt, som vi kan nyde indendørs, da græskar lygten først bliver tændt så sent, at hun ikke rigtigt får glæde af det. 


Vi har derfor lavet en fin græskar lyskæde, som nu hænger fint og pynter over vores spisebord. 

Den var super nem at lave selv. Alt du skal bruge er balloner, orange bomuldsgarn, tapetklister, sort filt og en lyskæde (som du kan købe i Ikea til bare 19 kr. til batterier)

Lyskæden er lavet af datteren og hendes far med mig som vejleder, da jeg desværre har været ramt af kold lungebetændelse. Jeg er derfor rigtig stolt af deres arbejde og datteren har hygget sig rigtig meget med projektet. 



DIY: 

Lav tapet klisteret klar. Det må gerne være lidt flydende, så det nemt kan fordeles rundt om ballonerne. 

Pust ballonerne op til den ønskede størrelse og det ønskede antal. Vi skulle bruge 12 stk. da det var en lyskæde med 12 pærer vi havde købt. 

Dyp ballonen i tapetklister og sno garnet rundt om ballonen. Tilføj mere tapetklister til garn og ballon, hvis det bliver for tørt. 

Når alle ballonerne har fået garn klippes øjne, næse og munde ud i sort filt. Kom ansigterne på det våde garn. Kom lidt mere tapetklister på garnet hvis det er blevet for tørt, så du er sikker på ansigtet sidder ordentligt fast. 

Lad ballonerne tørre. 

Når ballonerne er tørre efter et par dage stikkes der hul på ballonen, så den kan hives ud af garnbolden og garnboldene sættes på lyskæden. 
Share:

tirsdag den 18. oktober 2016

Græskarpandekager


Efter datteren og jeg havde lavet halloween græskar fik vi af græskarkødet lavet en super lækker græskargryde med ris - se opskriften lige her.



Resten af græskarkødet blev brugt til græskarpandekager. De er perfekte til madpandekager og smager rigtig godt. Idéen er fra de klassiske bananpandekager lavet på æg og fiberhusk. Jeg havde dog ikke mere fiberhusk i huset, men til gengæld havde jeg havregryn og en rest revet ost.

Opskriften endte derfor med at lyde således:

Ca. 20 pandekager

900 g græskarkød
3 dl havregryn
8 æg
120 g revet ost
2 tsk. tørret rosmarin
Salt og peber

Start med at blend græskarkødet med en stavblender, så det har en ens masse. Massen bliver meget fugtig.

Tilsæt havregryn, æg, revet ost og krydderier.

Rør det hele godt sammen og varm en pande godt op.

Kom lidt olie på panden og fordel lidt af pandekagemassen i små klatter. Sørg for at klatterne kan være på paletkniven når du vender dem.

Sørg for at klatterne er varmet godt igennem inden du vender dem. Der skal være en del varme på panden for at klatterne får nok varme. Det tager et par gange at finde det rigtige tidspunkt at vende dem.



Share:

søndag den 16. oktober 2016

Græskargryde med oksekød og grønsager

Herhjemme har datteren og jeg været i fuld sving med den årlige græskarudskæring. I år var det økologisk græskar fra egen avl. Det var et forsøg at så græskar og jeg troede egentlig ikke, at det var blevet til noget, da datteren glad jubler: ”Det ligger en stor gul bold bag hindbærrene”. Jeg havde vist glemt at holde øje med hvor meget sådan en græskarplante kan brede sig.

Da jeg er stærkt modstander af at smide mad ud, blev der efter græskar udskæringen og en konstatering om, at der vist var en del græskarkød i skålene, tænkt noget over hvad vi kunne bruge sådan et græskar til. Jeg ved rigtig mange allerede bruger græskar i deres madlavning, men desværre fald den Hokaido suppe jeg lavede sidste år ikke i god jord herhjemme, så jeg har ikke rigtigt forsøgt mig efter.

Ud over græskar var køleskabet fyldt med grøntsager, som vi ikke lige havde fået brugt og derfor var det oplagt at få lavet en god efterårsgryde med diverse grønsager og græskar.



Vi valgte at servere retten med brune ris som tilbehør.
Opskriften var nem og ligetil, men den tager lidt tid at lave, da det vist er lidt af en simreret.

Opskriften endte med at passe med ca. 8 personer. Vi laver altid rigeligt, så der er rester til de dage hvor det skal gå stærkt.

2 store løg
2 ds. hakkede tomater
3 spsk. ketchup
4 spsk. rødvinseddike
2 tsk. tørret rosmarin
2 spsk. sukker
1 oksekøds bouillon terning
1 lille chili uden kerner
500 g hakket oksekød
1 løg
2 peberfrugter
1 squash
800 g græskar
Lidt champignon (kan udelades, var blot en rest der skulle bruges)
Tørret rosmarin
Tørret timian
Salt og peber

Hytteost
Ris


Hak løgene og svits dem i en gryde.

Tilsæt hakkede tomater, ketchup, rødvinseddike, tørret timian, sukker, oksekødsbouillon og chilien (afhængigt af hvor stærk du ønsker retten, kan du fjerne kernerne eller lade dem komme med i retten)

Lad det hele simre i ½ time – 3 kvarter

Imens hakkes det sidste løg og svitses på en pande sammen med oksekødet.

Skær peberfrugt, squash og champignon i passende stykker.

Er der større stykker i græskar kødet skæres disse ligeledes ud i mindre stykker.

Når tomatsaucen har simret færdigt blendes den med en stavblender til en ensartet masse.

Tilsæt oksekød og grøntsager og lad retten simre yderligere ½ time.

Tilsæt rosmarin og timian samt salt og peber. Der kan evt. tilføjes lidt ekstra rødvinseddike hvis der ønskes mere syre. 

Vi serverede retten med ris og lidt hytteost.
Share:

lørdag den 15. oktober 2016

Årets Halloween græskar

Selvom vi sidste år sprang græskar udskæringen over, da vi desværre ikke nåede det, har vi igen i år været igang. I år er græskarret hjemmedyrket. Det var egentlig et forsøg, som jeg ikke troede var blevet til noget, før datteren glad jublede: "Se den store gule bold, der gemmer sig bag hindbærrene". Jeg havde vist ikke helt styr på hvor meget sådan en græskarplante breder sig.

Amilia har derfor glædet sig rigtig meget til vi skulle plukke græskarret og lave halloween græskar ud af det.

Ligesom forrige år havde jeg fundet lidt udstikkere og gummihammeren frem. Egentlig var det så Zander på 2 år kunne være med, men det endte med at han sov en god lang middagslur, så det blev til ren mor datter hygge.

Udskæresættet har vi købet hos Kitchen4kids og kan findes lige her: klik klik






Share:

torsdag den 13. oktober 2016

Forkælelse til krop og sjæl - DIY

Min veninde havde fødselsdag for et stykke tid siden. Ligesom os jonglerer hun med at få familieliv, arbejde og søvn til at gå op i en højere enhed. Derfor synes jeg hun fortjener lidt selvforkælelse i en lækker hjemmelavet økologisk udgave.

Jeg har derfor været i skabe og skuffer og fået kreeret lidt lækker skønhedspleje. Selv er jeg ret glad for body scub'en på albuerne nu hvor kulden kommer snigende. Den giver god pleje til tørre udsatte punkter på kroppen, fordi olien trænger ind og efterlader huden dejligt blød.

Makeup pads klar til brug giver hurtig og nem pleje til ansigtet og fjerner makeuppen uden en masse kemikalier. Dem er jeg selv spændt på at prøve af især de aftener hvor sengen kalder og det bare skal gå stærkt.

Sidst men ikke mindst er der ikke noget bedre end et dejligt varmt fodbad. Jeg har tilføjet lavendel for at give en beroligende effekt, når der bare skal slappes af og nydes.



Body Scrub med mynte (1 glas): 
1 dl rørsukker
4 spsk kokosolie
2 spsk koldpresset jomfru olivenolie
1 håndfuld hakket frisk mynte

Hak mynten fint.

Rør olierne godt sammen til en homogen masse.

Tilsæt rørsukker og hakket mynte og kom på glas.

Makeup fjerner pads (2 glas):
3,5 dl vand
2 spsk baby shampoo (mild for øjnene)
1/4 tsk. babyolie
Store vatrondeller (ca. 50 stk)

Bland alle ingredienserne sammen i en skål.

Kom lidt af væsken i et glas og kom 5 vatrondeller ned i og lad dem suge væsken.

Hæld derefter lidt mere væske i og kom yderligere 5 vatrondeller i.

Gør dette til glasset er fuld. Jeg kunne have 25 stk. i hvert glas.

Afslappende fodbad med lavendel (1 glas): 
2 dl groft salt, evt. havsalt
1,5 tsk lavendelolie
4 spsk bagepulver
lidt tørret lavendel

Bland det hele godt sammen og kom på glas.



Share:

mandag den 10. oktober 2016

Skabeloner til hama bogstavklodser

I august måned gik jeg i sving med at lave bostavklodser af hama perler. Det var sjovt både for mig og Amilia, da hun derved fik kigget lidt nærmere på de der bogstaver.

Jeg har nu fået lavet skabelonerne til alle bogstaverne. A, B og Z kan findes i mit indlæg her. Der kan du også finde samlevejledning mm.






























Share:

søndag den 2. oktober 2016

Mortid og ekstra forkælelse til min hud

Jeg er buzzador og har i den forbindelse fået lov til at prøve Garnier Moisture Bomb på egen hud. Derfor slog jeg to fluer med et smæk og planlagde en halv time kun til mig, mens jeg fik fugtet huden godt.

Efter jeg er blevet mor til to, har min hud ændret sig meget. Den er mere uren og ofte tør og trist. Derfor var det skønt at få muligheden for at give min hud lidt ekstra opmærksomhed igennem en intensiv genfugtning af huden - og så krævede det kun 15 minutter i en ellers travl børnefamilie kalender.



"Produktet lover at huden føles blødere og får en strålende glans. efter en uge virker ansigtstrækkene udhvilede og huden føles revitaliseret. Den perfekte redning, når du føler dig lidt ekstra træt."

Ud over min datter på 4 år syntes jeg så meget spændende ud og også ville være med, så mor ikke fik den ro hun havde håbet på, var det en succes. Jeg ved ikke lige med de der ansigtstræk, der efter en uge skulle virke udhvilede, men den virkede her og nu og gav masser af fugt, så huden virkede frisk og mere rolig (hvis man da kan sige det). Normalt virker min hud småirriteret hele tiden, som følge af de hormonforandringer, den har gennemgået efter to graviditeter. Jeg går stadig og håber det snart er overstået. Masken her er dog et godt supplement til at give min hud lidt ekstra opmærksomhed.

Share:

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com