tirsdag den 8. august 2017

Sommergryde over bål

Vi holder sommerferie i det danske sommervejr. Det giver lidt udfordringer med vejret, især når vi beslutter os for at nu skal vi igang med at bruge vores bålsted.

Den ene dag var vi forbi genbrugen, hvor vi fandt et par skønne emaljegryder og de skulle straks indvies. Så vi kiggede i køleskabet og køkkenhaven og endte ud med denne skønne sommergryde.



Opskrift:

2 te marinerede kyllingfileter skåret i tern - se mere opskrift på marinaden her: klik klik

250 g nye kartofler
6 mellemstore gulerødder
200 g champignon
170 g ærter
100 g edamamebønner fra frost
20 g smør
2 spsk mel
1 dl mælk

Det skal du bruge:
1 gryde
3 mellemstore skåle
3 små skåle til smør, mel og mælk

Start med at skære kyllingen i tern, fordel marinaden godt og sæt den i køleskabet mindst 1 time.

Vask eller skræl kartoflerne godt (jeg brugte nye kartofler, så de blev bare vasket) og skær dem i mundrette stykker.

Skræl gulerødderne og skær også dem ud.

Kom dem i en gryde, hæld vand over og kom lidt salt ved. Sæt gryden til side.

Vask og rens champignon, skær dem i mindre stykker og kom dem i en skål.

Kom ærter og edamamebønner i en anden skål.

Kom smør, mel og mælk i skåle og tag det hele med ud til bålet.

Når bålet er blevet til gløder sættes gryden på og kartofler og ærter koges møre.

Når de næsten er færdige tilsættes ærter og bønner og koger lidt med.

Hæld vandet fra gryden over i en tom skål og kom grønsagerne i skålen fra ærterne og bønnerne.

Sæt gryden tilbage på bålet og svits kyllingen.

Tilsæt smør og lad det smelte (det går stærkt)

Tilsæt herefter mel og mælk og rør det godt sammen.

Kom grønsagerne i og tilsæt lidt af kogevandet. Er der ikke nok tilsættes lidt mere vand.

Rør det hele godt sammen og server når det er gennemvarmet.

Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com