fredag den 5. januar 2018

Børnetapas

Herhjemme havde vi fordelt os lidt på retterne til nytårsmenuen, hvilket betød at jeg stod for forretten og kransekagen.

Da vi bestod af en flok med mindre børn, valgte jeg at have fokus på at børnene skulle have lidt solidt i maven, og det skulle samtidig være nemt tilgængeligt for de lidt selektive øjne. Især vores søn skal helst kunne se præcis hvad han spiser, da han ellers ikke spiser noget.

Samtidig ville jeg gerne have det var en forret, som de voksne også syntes var spændende, så derfor valgte jeg at lave to tapas tallerkner, så der var en til de voksne og en til børnene. Børnene synes det var skønt fordi de spiste det samme som os voksne, mens det var noget de kender og godt kan lide. Det betød også at de sad lidt længere end normalt, da de selv kunne plukke lidt fra det fælles fad. En kæmpe fordel var at de på den måde fik lidt solidt i maven inden aftenen blev alt for spændende og trætheden tog over.

Børnenes fad kom derfor til at se således ud (forrest):


Skulle du selv være fristet til at servere lidt let børnevenlig tapas, så får du her indholdet af fadet:

Æblebåde
Gulerodsstave
Cocktailpølser
Grøn peberfrugt
Gul peberfrugt
Orange peberfrugt
Ostestænger
Agurkestave
Tomater
Vindruer

I midten havde jeg udhulet en rød peberfrugt og blandet en let dressing med cremefraiche og ketchup. Så havde de også lidt de kunne dyppe i.

Ved siden af var der selvfølgelig brød ligesom os voksne og hjemmebagte knækbrød.

Fadet kan også nemt varieres med det I har i køleskabet. Hvis det anrettes lidt lækkert er det en god snack skål til de fleste lejligheder.


Ud over forretten stod jeg for kransekagerne. Det blev til lidt små stykker med forskellig smag: Almindelige kransekagestykker, Hindbærkransekage, appelsinkransekage med nougatmidte og kransekage med hvid chokolade og tranebær. Du kan finde mine opskrifter på de lækre kransekager med forskellig smag lige her: Kransekager 2017 - en grunddej 4 slags.
Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com