mandag den 1. januar 2018

Lav din egen kryddersmør med resten af fløden fra jul eller nytår

Så kom vi på den anden side af alle festlighederne. Både julen og nytåret har for mange betydet masser af lækker mad og herhjemme er ingen undtagelse.

Til nytår havde vi fordelt os lidt på retterne og jeg stod for forretten. Da vi bestod af en flok indeholdende mindre børn, valgte jeg at have fokus på at børnene nemt skulle have lidt solidt i maven, og samtidig skulle det være nemt tilgængeligt for de lidt selektive øjne. Især vores søn skal helst kunne se præcis hvad han spiser og vide hvad det er han får i munden. Derfor bestod forretten af en lækker grøntsagstapas med lidt lækre pølser til og lidt lækre pestoer og tapanader.

Opskrifter og flere billeder fra vores tapas kommer i et senere indlæg. Allerførst vil jeg lige henlede fokus på en nem måde at få brugt resterne af fløden fra jul og nytår. Har du derfor en rest fløde, som du ikke lige ved hvad du skal stille op med, så kan du nemt lave den til en lækker kryddersmør, som kan kommes i fryseren til du skal bruge det.


Opskriften er lige til og du får min version lige her, du kan sagtens selv tilføje krydderurter afhængig af din smag og hvad du lige har hjemme.

Hjemmelavet kryddersmør: 
5 dl piskefløde (du får ca. 220 g smør)
1 1/4 spsk revet løg
2,5 spsk. hakket persille
½ spsk. hakket oregano
½ spsk basilikum
½ spsk dijon sennep
1 tsk salt

Tag røremaskinen frem og pisk fløden så længe at den bliver til smør. Hæld væden fra. Det er vigtigt at massen er god fast.

Tilsæt herefter løg, krydderier og sennep og rør det godt igennem.

Tag et stykke bagepapir og kom smørret på midten. Tril det til en pølse og kom det i køleskabet til den er blevet kold.


Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com